Svane Cup 2020 - Covid-19

Postet av Håndball den 10. Mar 2020


NYHEDER

6 Marts

Kære Svane Cup deltagere 2020

De sidste timer er Covid-19 anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen ændret markant. Den Danske Statsminister Mette Frederiksen holdt pressemøde i dag kl. 11.30: Om aflysningerne af større arrangementer, sagde Mette Frederiksen:

»Det er en opfordring, som vi forventer bliver efterlevet. Meldingen far myndighederne er, at man skal aflyse arrangementerne, hvis de er med mere end 1.000 deltagere.«

»Ingen skal gå i panik, men vi skal handle. Hellere tidligt end sent,« understregede hun.

Arrangører af begivenheder med færre end 1.000 deltagere skal vurdere den konkrete smitterisiko ved arrangementet samt hvem, der deltager. Anbefalingerne gælder i første omgang resten af marts, men kan forlænges.



Vi følger anbefalingen fra Sundhedsstyrelse, som gælder frem til udgangen af marts, og derfor er Svane Cup 2020 17. – 19. april ikke aflyst. Vi vil følge udviklingen og følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Forlænges anbefalingen om at aflyse arrangementer med mere end 1000 deltagere til den 17. april, eller senere, så vil vi følge anvisningen og aflyse Svane Cup 2020.


Vi vil opdatere vores hjemmeside med sidste nyt, næste opdatering vil blive mandag aften 9 marts.


Nyttige kilder er: 
Samlet side fra myndighederne med alt, hvad du skal vide om corona: www.coronasmitte.dk

Den myndighedsfælles hotline er: 70200233
Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk (indeholder bl.a. en Q&A)

Styrelsen for Patientsikkerhed: www.stps.dk

Statens Seruminstitut: www.ssi.dk

Udenrigsministeriet: www.um.dk (rejsevejledninger)



Erik Pedersen


+ 45 2465 7848 


0 Kommentar

Kommentarer

Logg inn for å skrive en kommentar.

Levert av IdrettenOnline